Regeringen er langt bedre end sit rygte. Et blik på dens resultater viser, at den har taget mange skridt i den rigtige retning. En af de helt store forbedringer er afskaffelsen af de dele af den forrige regerings politik, der var ren chikane af mindretal. Det betyder en markant lempelse af familiesammenføringsreglene, så børn som 13-årige Sirapat, 7-årige Zichun og 8-årige Ripa igen kan bo sammen med deres forældre. De var ellers blev udvist af Danmark fordi den borgerlige regering ikke mente, de havde integrationspotentiale. Fattigdomsydelserne er blevet afskaffet, så ingen skal sultes i gang på arbejdsmarkedet. Store familier diskrimineres ikke længere med en lavere børnecheck. Det er konkrete politiske resultater som skaber bedre vilkår for den enkelte uanset baggrund.

Samtidig er det opgør med symbolerne for en politik, der hører fortiden til. Det samme gælder forhøjelsen af den kriminelle lavalder og afskeden med knivloven. Især det sidste betyder, at helt almindelige fiskere, tankpassere og butiksassistenter ikke længere skal frygte for deres retssikkerhed. Det er i samme ånd, man skal se Kirkeministerens opgør med Folkekirkens forskelsbehandling. Fremover vil homoseksuelle kunne blive gift i kirken på lige fod med andre. Alt dette sker på baggrund af ansvarlige bestræbelser på at overkomme Danmarks økonomiske udfordringer, så vi får skabt et råderum til at investere i fremtidens Danmark.

Kommentatorer og politiske modstandere har haft travlt med at kritisere regeringen for slinger i valsen. Det er en kritik, der kun går på processen. Gjorde de sig den ulejlighed at at kigge på resultaterne vil de se, at Danmark har fået en regering man kun kan glæde sig over.

Bragt i Fyns Amts Avis 4. maj 2012

Da det for nylig kom frem, at kokken Claus Meyer havde ansat en dømt voldsmand i sin restaurant ville opstandelsen ingen ende tage. Claus Meyer belønnede grov kriminalitet, lød det. Det er naturligvis noget sludder. En ansættelse er et job, hverken mere eller mindre. Måske er det endda en form for resocialisering og dermed en vej tilbage til samfundet. Selvfølgelig er det en kompleks debat, fordi ofret står utrøstelig tilbage og stiller spørgsmålstegn ved retssystemet som en formidler af retfærdighed. Hævntørsten er med andre ord stor. Hvor forståelig den reaktion end kan være hos den enkelte er og bliver hævn et goldt og virkelighedsfjernt princip at indrette sit retssystem efter. I den virkelige verden står det klart, at straf i sig selv ikke en løsning på kriminalitet, og stadigt hårdere straffe er det slet ikke. Tværtimod underminerer strengere straffes brutalisering vores mulighed for at skabe et sikkert samfund. Derfor behøver retspolitikken flere ben at gå på.

Den nye regering må ikke hvile på laurbærrene. Der er stadig mange kampe at kæmpe og dagsordner at fastholde. Et helt konkret sted at starte kunne være de 68 afviste asylansøgere, hvoraf 7 er mindreårige, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år. Mange af dem er fysisk og psykisk nedbrudte, og det er ikke muligt for dem at vende hjem til deres hjemlande. I Danmark har de aldrig fået lov til få et hjem. De må ikke tage en normal uddannelse, og de må ikke have lønnet arbejde. Disse menneskers liv er med andre ord sat på pause. Derfor opfordrer Radikale Venstres hovedbestyrelse i en ny resolution justitsministeren til at slå til og give disse mennesker en værdig tilværelse. De afviste asylansøgere skal have lov til at bo uden for centrene, uddanne sig og arbejde, så længe de er i Danmark. Det kræver kun en personlig beslutning fra justitsministeren, og det vil betyde så umådeligt meget for de mennesker, det handler om.

Indlægget er bragt i Fyens Stiftstidende 8. februar 2011

Tale til SIS 10-3-2012

Tak for invitationen til at tale for jer på jeres 1 års jubilæum.

Egentlig kan det siges meget enkelt:

”Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden”. Det stod i Jyske Lovs fortale fra 1241.

Jyske Lovs fortale fortsætter: ”Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred ….. Loven skal være ærlig og retfærdig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet”

Denne tradition har dansk lovgivning altid bygget på. Den slår fast, at der i samfundet er mennesker, som skal beskyttes. De udsattes rettigheder skal hele tiden holdes i hævd af samfundets ledelse.

Kære standhaftige Syg-i-Svendborg,

Der er knap gået 4 måneder siden jeg sidst besøgte jer, men det føles som at leve i en helt anden tid. Vi har fået en ny regering. En regering der vil gøre op med negative sanktioner og bureaukrati og lægger vægt at række hånden ud til dem, der rammes af sygdom og ikke kan arbejde. En regering hvis mål er at hjælpe disse mennesker på vej og give dem gode levevilkår uanset om de i sidste ende kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Vi kan allerede notere små sejre, men vi er der ikke endnu. Danmarks vanskelige økonomiske situation gør det nødvendigt at prioritere. Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge står som en skamstøtte, der endnu ikke er revet ned. Men til foråret tages det første, samlede skridt. Det ser jeg personligt frem til, fordi det vil give regeringen mulighed for at indfri de forventninger, der er skabt i valgkampen og nedfældet i regeringsgrundlaget.

Jeg har fulgt SIS tæt siden jeg første gang besøgte jer i foråret, og jeg er en stor beundrer af den ildhu og ihærdighed som lægges for dagen. Det er mit håb, at både dem der kæmper en personlig kamp og alle de frivillige, de bakkes op af, snart må høste frugten af dette arbejde.

Jeg ønsker jer en glædelig jul og et godt nytår. Vi ses snart igen.

De bedste hilsner

Emil Dyred
Landsnæstformand for Radikale Venstre og folketingskandidat på Fyn

Sagen om den Fælles Akutmodtagelse i Svendborg nærmer sig en afslutning. Det står desværre efterhånden klart, at der ikke er den politiske vilje til at opfylde de løfter, der blev afgivet før valgkampen. Nu er det på tide, at man fra alle sider erkender skriften på væggen og holder op med at stikke blår i øjnene på beboerne på Sydfyn og øerne. De folkevalgte må i stedet tage hånd om den bekymring, der vitterligt er på Sydfyn og som ikke er blevet mindre i den uskønne proces, der har udfoldet sig efter valget. Det kræver klar og forståelig kommunikation og fokus på løsninger, hvis det skal lykkes. Man kunne starte med at gøre det fuldstændig klart, hvad der vil være konsekvensen af at nedlægge den Fælles Akutmodtagelse. Svendborg vil stadig have et sygehus, hvor alle kvadratmeter udnyttes. Der vil stadig være en akutfunktion i form af en skadestue med lægelig back-up, der kan tage sig af en lang række skader. Den skitserede løsning er med andre ord den næstbedste løsning for Sydfyn. Det betyder ikke, at der ikke skal gøres mere for at afhjælpe den utryghed som er opstået blandt borgerne. Det akutte beredskab er helt afgørende i den sammenhæng. Især på øerne er der store logistiske udfordringer. Heldigvis er det sådan, at akut behandling i dag starter, når falckreddere og lægebil ankommer til patienten. Derfor er det også helt afgørende, at man fortsat tager initiativer, der nedbringer responstiden og styrker logistikken. Det må være en klar politisk prioritering for region og regering, hvis den oprindelige målsætning sat af regionen ikke kan indfries.

S og SF vil have, at danskere skal samle points for at kunne bo i Danmark med deres udenlandske ægtefælle. Vi radikale vil gerne samarbejde med S og SF. Derfor foreslår jeg et nyt pointsystem, hvor man får 1000 point, hvis man er forelsket i en dansker. Kærlighed giver integrationspotentiale!